Proces og præcision
Vi starter altid med at etablere korrekt husindføring, enten som udvendige fjernvarmeskabe eller gennem boring ind i huset.
Er der belægning i form af fliser eller sten, pilles disse nænsomt og stables pænt, dels for det er nemmere for brolæggerne at retablere efterfølgende, men sandelig også af hensyn til beboeren sådan at vi fylder mindst muligt og det ikke ser kaotisk ud imens arbejdet pågår.
Installationen
Pexrør placeres præcist, så smed og VVS’er nemt kan fuldføre installationen. Dette er meget vigtigt da fjernvarmen skal tilkobles en allerede eksisterende installation i huset.
Særligt samarbejdet mellem os og de smede der er på projektet er vigtigt, der er mere koordinering end man lige skulle tro.
Gravearbejdet
Gravearbejdet udføres fra huset mod hovedledningen, med hensyn til kabler og rør undervejs. Nogle gange kan det være en udfordring,man ved jo aldrig hvad der gemmer sig i jorden.
Beslutninger omkring eventuelle justeringer træffes altid i samarbejde med varmeværket.
Reetablering
Vi tager hensyn til omgivelserne og retablerer områder pænt. Belægninger tages nænsomt op og genbruges, mens græsarealer genetableres med nyt muld og græsfrø.
Vi sikrer, at området ser ud som nyt, når vi er færdige – eller bedre, hvis kunden ønsker det.